I 1640, efter tredive års regeringstid og kun tre år før sin død, foretog Ludvig XIII (1601-1643) en vigtig reform af det franske pengesystem, som forblev gældende indtil slutningen af Ancien Régime. Siden Saint Louis' regeringstid (1214-1270) havde den franske standard været gulde-ecu. Ludvig XIII erstattede den med et bimetallisk system baseret på to nye mønter: Louis d'Or og Louis d'Argent - almindeligvis kaldet sølv-ecu. Inspireret af den spanske pistole blev Louis d'Or skabt den 31. marts 1640 under ledelse af kongens finansinspektør, Claude de Bullion. Han hyrede den talentfulde billedhugger og graver af vallonsk oprindelse Jean Warin, direktør for Paris' møntværk og beskytter af Richelieu, Ludvig XIIIs mest indflydelsesrige minister. Warin havde perfektioneret graveringen af franske mønter ved at indføre brugen af balancier, en maskine der muliggjorde mekanisk prægning af mønter. Takket være denne teknik lykkedes det ham dramatisk at forbedre kvaliteten af det kongelige portræt præget på de nye mønter fra reformen. I det 17. århundrede talte den store forfatter og filosof Voltaire om denne historiske monetære udvikling med disse ord: «Vi har ligget de gamle i medaljer. Warin var den første, der løftede denne kunst fra middelmådighed, mod slutningen af Ludvig XIIIs regeringstid». Louis d'Or, der blev sat i cirkulation i 1640, vejede 6,75 gram med en værdi af 10 livres tournois. Den fandtes som en Dobbelt Louis (13,5 g) og en Halv Louis (3,376 g), der også blev brugt som betalingsmidler. Samtidig blev tre jubilæumsmønter, beregnet til samlinger, udstedt: 10 Louis d'Or, 8 Louis d'Or og 4 Louis d'Or. 8 Louis d'Or, hvis nye præg du i dag holder, kaldes «med bar hals» på grund af den upyntede gengivelse af kongen på dens forside. Den adskilte sig fra 10 Louis d'Or kun ved sin vægt på 53,8 g. Denne pragtfulde mønt er en numismatisk sjældenhed, der kun blev præget i 20 eksemplarer. Et af dem blev tildelt en samler for 120.000 $ på en auktion.