Maltas historie er rig på drejninger og markante begivenheder. En af de mest fascinerende perioder i dens fortid var franskmændenes ankomst i 1798, hvor Sankt Johannes Ordenens Ridderø blev til i bund og grund Napoleons ø. Denne side af maltesisk historie er ladet med forræderi, erobring, revolution og modstand. 

Ved slutningen af det 18. århundrede havde Napoléon Bonaparte allerede erobret en stor del af det kontinentale Europa. Malta, der lå ved Middelhavets korsvej, var en værdifuld strategisk fordel. I 1798 beordrede Napoléon en ekspedition til Egypten, og for at sikre sin ryg, overvejede han at tage kontrol over Malta.

Den 9. juni 1798 landede en fransk flåde anført af general Bonaparte og admiral Brueys ved Malta. Ridderne af Ordenen, svækket af års tilbagegang og interne stridigheder, blev taget på sengen. Efter anspændte forhandlinger accepterede ridderne at overgive sig fredeligt, og Malta kom i franske hænder uden blodsudgydelse.

Franskmændenes ankomst indledte en periode med omvæltninger på Malta. De franske revolutionære inspirerede visse maltesere til at gøre oprør mod de franske myndigheder. Franskmændene konfiskerede også kirkens ejendomme, hvilket nærede utilfredsheden blandt Maltas dybt religiøse katolske befolkning.

Modstanden organiserede sig hurtigt. Den 2. september 1798 gjorde malteserne, med hjælp fra briterne, oprør mod franskmændene. Oprøret var blodigt, men malteserne formåede at jage franskmændene ud af byerne og tvinge dem til at forskanse sig i hovedstaden, Valletta. Belejringen af Valletta varede flere måneder. Franskmændene ydede hårdnakket modstand, men situationen blev mere og mere desperat. Endelig, den 4. september 1800, kapitulerede franskmændene, hvilket afsluttede deres herredømme over Malta.

Den franske besættelse af Malta i 1798-1800 havde en varig indvirkning på øen. Den efterlod spor i Maltas kultur, arkitektur og politik. 

⁣⁢Opdag erindringsmønten for franskmændenes ankomst til Malta her.⁤⁣